søndag den 8. juli 2012

Tutorial: Billedcollager

Et par læsere har spurgt, hvordan jeg laver mine "billedcollager". Så jeg har nu lavet to tutorials om, hvordan du kan gøre dette vha Photoshop og / eller Photofiltre V6.
Det er første gang, jeg optager på den her måde, så jeg var lidt nervøs, og der gik alt muligt galt.. Bær over med mig, det er ikke perfekt. :)

De første to videoer er i Photoshop CS5.1, men desværre tog det hele lidt mere tid end regnet. Den første video er lidt mere fyldt med "klargørelse" for størrelserne af billederne, og hvordan jeg indsætter mit "logo" derpå.
"Det er et større matematisk regnestykke," siger jeg på et tidspunkt. Jeg får det til at lyde som om, at man både skal bruge kvadratrod og "sinus og cosinus". Jeg formulerede mig egentlig bare utrolig dårligt og mente, at det bare var en masse udregninger, som jeg ikke ville kede jer (endnu) mere med. Jeg fumler i min grammatik, når jeg snakker, hakker og hvad ved jeg. Det lyder ikke kønt, faktisk rigtig kikset. Jeg gætter på at det var stress og nervøsitet.

I video nr. 2 ser I mere, hvordan jeg sætter billederne op side om side (og hvordan jeg fumler rundt med billederne.. fedt)
Det blev ikke lige så godt, som jeg havde håbet på, men jeg håber I forstår det, og ellers er I mere end velkomne til at spørge! Jeg vil med glæde forklare det!

 Den tredje video er mit bud på, hvordan man kan gøre det her i gratisprogrammet "Photofiltre V6", som du kan downloade her.
Jeg tror faktisk man kan lave det endnu bedre og tættere på Photoshop med programmet Gimp, men desværre har jeg aldrig rigtigt fået brugt det, så jeg har ikke villet kaste mig ud i noget, jeg ikke kender til. Men hvis I ønsker det, vil jeg med glæde udforske det og prøve at lave en tutorial til hvordan man kan bruge Gimp i stedet.
Man bør nok, før man ser den her video, se første del af tutorialen til photoshop, hvor jeg forklarer noget om størrelserne på billederne. Det er dog ikke nødvendigt, men vil nok bare give en idé om hvad jeg mener.

Jeg håber det her gav jer en idé om hvad jeg gør. Skriv endelig jeres mening.

7 kommentarer:

  1. Fedt med tutorials! Har ikke selv PS, men det er alligevel interessant at se, hvordan du laver dine collager. Man kan forresten godt fjerne mellemrummet mellem billederne. Det kræver bare kendskab til html/css ;)

    sv/ Tak for det meget fyldige svar om middelaldercentret! Må tjekke det ud engang ved lejlighed, hvis jeg engang kommer på de kanter. & så synes jeg da lige forresten, at du skal skrabe nogle penge sammen og tage på den safaritur. Det kunne være mega cool! :)

    SvarSlet
  2. Hvor har du bare en fantastisk, sød stemme :) Har desværre mac, så har ikke de samme programmer som du har (tror jeg da - ser ud som om du har pc?!?) , men jeg nød alligevel din video.

    SvarSlet
  3. Hvor er det fantastisk, at du vil bruge så lang tid på sådan nogle gode og hjælpsomme videoer. Du virker meget engageret! SKØNT. De kan helt sikkert hjælpe mig lidt på vej. :)

    - Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Først og fremmest: Tusind tusind tak! Det gør mig SÅ glad at høre! :)
      Jeg nyder kun at mine læsere spørger mig, så at jeg kunne lave det her var virkelig fedt! Jeg er glad for at de er til at bruge - og så vil jeg meget gerne, hvis du skulle have lyst, se dit resultat engang? :D

      Slet
  4. sv/Det gjorde det heldigvis ikke. En masse vand og jeg var på benene igen :)

    HTML/css kan nogle gange være en hel jungle at finde rundt i! Så forstår godt, hvis dovenskaben har vundet kampen, haha. Men dine collager er jo heller ikke helt tosset ;)

    Biologi og studieophold i Afrika burde kunne kombineres. Kender (i periferien) da hvertfald selv én, der er nede i de himmelstrøg for at arbejde på hendes speciale. Så din drøm er da til at opfylde, hvis det hele flasker sig korrekt.

    SvarSlet
  5. Jeg skylder dig vist en kæmpe tak, Sigrid! :) Jeg har forsøgt mig i utrolig lang tid, og i dag lykkedes det endelig (Du kan se resultatet på www.forleden-fik-jeg-hele-verden.blogspot.com).
    Desværre kan collagen ikke blive større uden at billederne bliver utydelige (altså hvis jeg ændrer størrelsen i html), er det mon fordi jeg uploader i blogger ?

    Kh Nanna
    www.forleden-fik-jeg-hele-verden.blogspot.com
    www.Nannabyphotos.blogspot.com

    SvarSlet
  6. hovsa, nu uploadede jeg dem i flickr og så kunne jeg godt få dem store :)

    SvarSlet

Kom endelig med konstruktiv kritik - det er den eneste måde man kan blive bedre på!